Bygningsstyrelsen bortviser fem medarbejdere
Erhverv | Af Thøger Raun |
Der er skrevet et nyt kapitel i historien om uregelmæssige indkøb af IT-udstyr mellem Kemp & Lauritzen og Bygningsstyrelsen.
Fem medarbejdere er blevet bortvist fra deres arbejde i Bygningsstyrelsen. Det afslørede styrelsen fredag.
Det sker på ryggen af den sag, som Dagens Byggeri beskrev 3. maj, hvor 12 medarbejdere henholdsvis otte fra Bygningsstyrlsen og fire fra Kemp & Lauritzen blev suspenderet som følge af dubiøse indkøb af IT-udstyr.
Vi har fundet tilstrækkeligt med dokumentation for, at de fem pågældende medarbejdere har overtrådt Bygningsstyrelsens interne regelsæt i forhold til indkøb og modtagelse af gaver.
Pressechef Carsten Engedal
Bygningsstyrelsen
Det betyder, at der stadig er tre suspenderede medarbejdere, som venter på kammeradvokatens afgørelse i sagen, som lander en gang i august. Bygningsstyrelsens pressechef Carsten Engedal uddyber.
- Vi har fundet tilstrækkeligt med dokumentation for, at de fem pågældende medarbejdere har overtrådt Bygningsstyrelsens interne regelsæt i forhold til indkøb og modtagelse af gaver.
Der er tale om fire medarbejdere og deres teamleder - øverste medarbejder bestrider posten under kontorchefniveau.