EU revser Danmark for nølende energieffektivisering
Politik | Af Hans-Henrik Lærke |
Danmark har forsømt energieffektivisering i årevis, lyder kritikken fra EU-Kommissionen, der har gennemgået medlemslandenes energi- og klimaplaner. Bruxelles efterlyser ambitiøse mål fra landets kommende politiske ledere.
Der er plads til forbedringer i Danmarks Nationale Energi- og Klimaplan 2021-2030. Sådan er holdningen i EU-kommissionen, der har analyseret planen og sendt den retur med forslag til ændringer. Her kan man blandt andet læse, at Danmark "væsentligt (skal) øge sin ambition om reduktion af både det endelige og det primære energiforbrug i 2030 med henblik på behovet for at øge indsatsniveauet og nå Unionens 2030-mål for energieffektivitet". Det er også nødvendigt at "foreslå mere ambitiøse politikker og foranstaltninger, der kan kompensere for de sandsynlige virkninger af betydeligt reducerede finansieringsniveauer for energieffektivitet og for de aftalte reducerede energiafgifter, og som kan give yderligere energibesparelser inden 2030".
Den kritik kan Dansk Byggeri sagtens se logikken i.
- Det undrer os ikke spor, at EU nu gør opmærksom på, at Danmarks indsats for energieffektivisering skal op i gear. Den nyeste energiaftale fra 2018 nedprioriterer nemlig energieffektivisering gevaldigt, og det er ikke godt for klimaet. Det er ærgerligt, at Danmark er blevet så fodslæbende når det kommer til at spare på energien, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri Camilla Damsø Pedersen.
Brsancheorganisationen oplyser, at sidste års energiaftale betyder en reduktion i den danske indsats for energibesparelser i bygninger og erhverv. Fra 1,5 milliarder kroner om året falder investeringerne til 500 millioner kroner årligt i 2021-2024. Samtidig er informationsindsatsen mere end halveret i forhold til, hvad den var for 10 år siden.
Bliver kun dyrere
EUs opsang er derfor helt berettiget, mener Camilla Damsø Pedersen, som hilser bredsiden fra Bruxelles velkommen.
- Det er godt, at EU nu råber vagt i gevær. Målet om et klimaneutralt Danmark i 2050 bliver nemlig billigere, hvis vi også sætter mål for, hvor meget forbruget af energi skal bringes ned. Dansk Byggeri anbefaler et delmål på 30 procent energibesparelser i 2030 i forhold til 2005, siger hun.
Ifølge Dansk Byggeri understøttes behovet for energibesparelser af EA Energianalyse, som vurderer, at hvis Danmark ikke energieffektiviserer bygninger og boliger, men udelukkende fokuserer på at udbygge vedvarende energi, så ender regningen for den grønne omstilling med at blive mellem 120 og 160 milliarder kroner dyrere i 2050.
Netop af den grund efterlyser Dansk Byggeri både handling og forpligtende mål om energieffektivisering fra den kommende regering. Danmark skal både have den billigste grønne omstilling og igen være et foregangsland.
Også hos den grønne alliance Grøn Logik ønsker man et højt ambitionsniveau i de politiske tiltag.
Sæt effektiviseringer øverst på listen
Der er ingen pardon om rækkefølgen på prioriteringen, lyder det fra formand i interesseorganisationen Synergi Bendt Bendtsen.
- I Europa har man i årevis sagt "energieffektivisering først", når man har tilrettelagt energipolitikken. Efter at have arbejdet i Bruxelles de sidste mange år har det derfor været slående at opleve, hvor lidt energieffektivisering er kommet til at fylde i den danske energipolitik - og i den seneste energiaftale, hvor indsatsen er blevet nedprioriteret. Det er der presserende behov for at få rettet op på.
Direktør i Bygherreforeningen og talsmand for branchepartnerskabet Renovering på Dagsordenen Henrik Lindved Bang er helt enig.
- Den bredside Kommissionen udsender mod Danmark, peger i den grad på behovet for, at den nye regering som en af sine hovedprioriteter iværksætter en ambitiøs renoveringsstrategi, som kan være med til at indfri de mål, der skal til for at bringe Danmark mest omkostningseffektivt i mål med den grønne omstilling, siger han.
Danmark skal inden udgangen af 2019 sende en revideret national energieffektiviseringsplan. Opnås målene ikke, har Kommissionen mulighed for at foreslå ny lovgivning for at sikre at målene opnås.