Adserballe & Knudsen A/S hædret for stressbekæmpelse
I dag kårede Arbejdsmiljørådet fire vindere af Arbejdsmiljøprisen 2019 - på sejrskammelen stod en enkelt virksomhed fra byggeriet.
Til prisuddelingen af Arbejdsmiljøprisen 2019 kunne særligt folkene fra Adserballe & Knudsen gå derfra med lidt mere oprejst pande, end da de kom.
Her er man blandt de bedre i landet til at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø, det har man Arbejdsmiljørådets ord for. Man blev belønnet med årets pris for sin bekæmpelse af stress. Hos Adserballe & Knudsen A/S foregår det på den måde, at man har indført begrænsninger på, hvornår man må sende mails og ved en stresspolitik, som har form af en håndbog med konkrete værktøjer til at håndtere både bekymringer om stress og en stressramt medarbejder.
Prisen kom i hus foran blandt andet intensiv afdeling på Bispebjerg Hospital og Sundhed og Omsorg i Sorø Kommune.
Ros til NCC
Det var dog ikke kun én byggevirksomhed, som blev fermhævet.
Også NCC Danmark, var der plads til. I kategorien muskel- og skeletpåvirkninger blev enterprenørkæmpen nomineret for sin indsats, hvor man har udviklet en digital løsning i form af en interaktiv storskærm, som de anvender ved ugentlige planlægningsmøder. På storskærmen markerer faggrupper, hvor de skal arbejde den næste uge. Dette giver mulighed for at koordinere, så der ikke opstår flaskehalse og dermed forebygge risikofyldte arbejdssituationer.