Filantroper går til kamp mod oversvømmelse
Realdania giver nu penge til kystsikring i samarbejde med miljø- og fødevarerministeriet.
Den er nydelig - Le Mur i Lemvig. Byrumsprojektet formet som en bænk beskytter den lille jyske fjordby mod efterårsstorme og klimaforandriger. Men den var også dyr at opføre. Og da flere kommuner vil gerne udvikle sin kystbeskyttelse, har det fået Realdania til at afsættte 10 million kroner til ti kystbeskyttelsesprojekter. Første ansøgningsrunde er netop sat i værk.
Kommuner kan søge om økonomisk støtte til videre udvikling af nytænkende løsninger, som kan ruste danske byer til fremtidens klima med stigende havvand og samtidig udvikle bæredygtige byområder.
- Der ligger en stor, fælles samfundsudfordring i at beskytte byerne mod havvandsstigninger og stormfloder, og det kræver samarbejde mellem mange parter. Vi håber, at mange kommuner vil søge, sådan at vi sammen kan udvikle ideer og nytænkende løsninger og i fællesskab styrke indsatsen - og på den måde også udvikle de enkelte byer i bæredygtig retning, siger filantropidirektør i Realdania, Nina Kovsted Helk.
Runde-to i 2020
I anden ansøgningsrunde vil kommuner, som er i gang med en proces om oversvømmelsesbeskyttelse, men endnu ikke helt så langt med projekterne, kunne ansøge om støtte til plan- og procesprojekter. Det forventes, at der åbnes for anden ansøgningsrunde i 2020.
- Mange kommuner har forebyggelse mod oversvømmelse til at stå højt på to-do-listen. Selv om det kan lyde enkelt, er det en ganske kompleks opgave. Hvilke aspekter bør der tages højde for i en helhedsløsning, og hvordan kan der skabes merværdi. Kommunerne har her en unik mulighed for at søge om vejledning og finansiering til projekter, hvor beskyttelsen mod havet tænkes sammen med byudvikling, siger kystdirektør Merete Løvschall.
Det er kun muligt at søge for kommuner med en by, hvor dele af byen eller et byudviklingsområde med placering i byzone er i risiko for at blive oversvømmet af havvandsstigninger og stormflod. Der er ansøgningsfrist 29. maj.