LE34 og BIM Equity indgår strategisk partnerskab
3D-modellering af eksisterende ejendomme er i fremmarch, så man har et bedre overblik over, hvad man skal renovere eller restaurere.
I takt med at digitalisering, 3D-modellering og BIM bliver mere og mere udbredt i byggebranchen, oplever LE34 og BIM Equity en stigende efterspørgsel på digitale bygningsmodeller af høj kvalitet.
For at imødekomme kundernes behov for en samlet løsning indgår landets største landinspektørfirma og en af landets førende BIM-rådgivere et strategisk partnerskab. Anders Nygaard Møller, Partner og Forretningschef for Teknisk Måling hos LE34, ser frem til at høste frugterne af partnerskabet.
- Vores kunder vil opleve en række oplagte fordele. De får opmåling og 3D-modellering udført af én samlet enhed, som er vant til at arbejde sammen og har det rette tekniske set-up, siger han.
Opmåling og modellering afspejler kundernes reelle behov
Nis Boile Christensen er ansvarlig for digitalisering og facility management hos BIM Equity og forklarer, hvordan opmåling og 3D-modellering, på trods af de højteknologiske aspekter, stadigvæk kræver en aktiv stillingtagen fra erfarne eksperter.
- Uanset om man skal renovere, udleje eller optimere facilitiy management er det afgørende med et digitalt tegningsgrundlag, der afspejler virkeligheden. Vi hjælpe med at afklare de reelle digitaliserings-behov og tilpasser løbende vores ydelser, siger han.
LE34 og BIM Equity har allerede digitaliseret flere hundrede tusinde kvadratmeter, og aktuelt er det nyetablerede partnerskab i gang med at digitalisere en større ejendom i det centrale København.