En fonds-ejers fremmeste opgave er at tænke langsigtet
Erhverv | Af Thøger Raun |
Per Aarsleff A/S er ejet af Per og Lise Aarsleffs Fond, og det er der masser af fordele ved, mener fondens nye formand. Dagens Byggeri har vendt Ebbe M. Iversens tiltræden med hovedpersonen selv.
Hvordan sikrer man, at et selskab, der siden 1947 har udviklet sig fra det rene ingen ting til i dag at være landets største entreprenørkoncern, fortsætter sin rejse?
Det spørgsmål er Ebbe M. Iversen nødt til at kunne svare på. Sidste uge blev han valgt som formand for bestyrelsen i den erhvervsdrivende fond, som ejer hovedparten af entreprenørkæmpen Per Aarlseff. Og den 67-årige tidligere direktør for Per Aarsleff Holding er glad for at blive tilbudt stolen ved bordenden.
Kontinuitet og sikker udvikling. Det er det Fondsbestyrelsen skal stå for.
Bestyrelsesformand Ebbe M. Iversen
Per og Lise Aarsleffs Fond
- Der er mange positive sider ved fondsejerskab. I særdeleshed betyder det, at vi kan rette blikket lidt længere ud mod horisonten end mange af vores konkurrenter, som er nødt til at tænke mere i nu og her. Det er en struktur, der har virket rigtigt godt for os siden 1984, hvor fonden blev oprettet i forbindelse med et generationsskifte, siger den nyvalgte bestyrelsesformand.
Fra B til A og tilbage
Strukturen, fonden arbejder med, omfatter B-aktiekapitalen, som er noteret på Københavns Fondsbørs. Med den konstruktion følger krav om detaljerede oplysninger og regelmæssige møder med analytikere og aktionærer. Samtidigt ligger A-kapitalen solidt placeret i Fonden og giver ro og plads til det lange perspektiv. En god løsning ifølge Ebbe M. Iversen.
- Vi er på samme tid underlagt et sundt, professionelt pres, men er også en sikker havn, når det gælder ejerskabet. Det er sund fornuft, siger han.
En bevaringsopgave
Per Aarsleff har siden begyndelsen i efterkrigstiden været god til at udnytte de tidsaktuelle opgaver.
Det startede med en gravemaskine i et brunkulsleje. Det udviklede sig med motorvejsanlæg i 1970'erne, gasledninger i 1980'erne og baneelektrificering i 1990'erne. Endnu senere gjaldt det Storebælts- og Øresundforbindelsen samt en underliggende tålmodig udvikling af specialaktiviteter indenfor rørrenovering og fundering. Men i dag er virksomheden meget mere end anlæg.
Man er blandt de mest lønsomme entreprenørkoncerner herhjemme og udvidede med råhusbyggeri for under ti år siden. Hvad der skal bygges, hvor og hvornår, er dog ikke længere Ebbe M. Iversens opgave at udrede.
- Vi skal arbejde med det, som står i vores fundats: Nemlig at sikre Per Aarsleffs fortsatte beståen og videreudvikling, siger han.
Så man kan sige, at du er en slags kurator?
- Nu bruger du et museumsudtryk. Det vil jeg ikke tage i min mund, siger han med et grin og tilføjer:
- Nej, Fondsbestyrelsens vigtigste rolle er en hovedaktionær-rolle. Vi skal bevare det langsigtede perspektiv samt de helt grundlæggende værdier så som en sund risikohåndtering, og så i øvrigt lade bestyrelsen og direktionen om at lede og udvikle selskabet.
Nødbremsen skal undgås
For at bevare må man holde øje. Som øverst ansvarlig for aktiemajoriteten kan Fonden skifte bestyrelsen i entreprenørkoncernen ud, hvis det skulle gå galt i toppen. Men den nye formand undgår helst at tale om den situation.
- Hvis man skal foretage så stærk en reaktion, har man overset nogle faresignaler, man nok burde have opfanget. Fonden sidder med aktiemajoriteten. Det er rigtigt. Men den skulle vi helst aldrig udnytte, siger Ebbe M. Iversen, der er klart orienteret i forhold til retningen for sit virke.
- Kontinuitet og sikker udvikling. Det er det Fondsbestyrelsen skal stå for. For det var Per og Lise Aarsleffs vilje, siger han.