Bedre produktion i byggeriet
Renovering | Af Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri. |
BLOG: 3F og Dansk Byggeri breder nu de gode resultater af udviklingsprojektet Bedre Bundlinje ud til alle virksomheder i bygge- og renoveringsbranchen. Det sker med implementerings initiativet kaldet BYGEFFEKT.NU, som skal være med til at forbedre produktiviteten, kvaliteten og arbejdsmiljøet.
BYGEFFEKT.NU bygger videre på de resultater, der blev dokumenteret i det syv årige udviklingsprojekt 'Bedre Bundlinje', hvor der blev udviklet metoder og værktøjer, der dokumenteret forbedrede produktivitet, kvalitet, bedre arbejdsmiljø og større arbejdsglæde i bygge- og renoveringsvirksomheder.
Med BYGEFFEKT.NU tilbydes alle virksomheder konsulentbistand til målrettede implementeringsforløb. Med afsæt i de værktøjer og erfaringer der er udviklet i Bedre Bundlinje, tilrettelægges udviklingsforløb med inddragelse af medarbejder og ledelse og hvor der tages udgangspunkt i den enkelte virksomheds måde at arbejde sammen på.
En anden mulighed er at tilrettelægge et udviklingsforløb omkring en aktuel byggesag, hvor medarbejder og ledelse fra flere virksomheder får konsulenthjælp til at tilrettelægge et effektivt samarbejde om en konkret bygge- eller renoveringssag. Arbejdsmetoderne i BYGEFFEKT.NU tager afsæt i Lean værktøjerne og bliver indarbejdet på en jordnær og praktisk måde, der har dokumenteret effekt for både medarbejdere og virksomheder
Evalueringen af det syvårige udviklingsprojekt Bedre Bundlinje har dokumenteret, at virksomheder kan opnå væsentlige forbedringer på en række parametre som produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø, men evalueringen viste også, at virksomhederne har svært ved at få effekterne til at udfolde sig uden støtte fra konsulenter ude fra. Derfor tilbydes der via BYGEFFEKT.NU konsulenthjælp til de virksomheder, der gerne vil forbedre deres måde at samarbejde og producere på.
Virksomheder, der på egen hånd ønsker at arbejde med mere effektive processer, kan se resultater og hente værktøjer fra udviklingsprojektet Bedre Bundlinje på www.bedrebundlinje.dk
BYGEFFEKT.NU er 3F og Dansk Byggeris fælles bud på, hvordan bygge- og anlægsbranchen kan forbedre produktiviteten, samtidig med at virksomhederne opnår vigtige sideeffekter som bedre arbejdsmiljø, bedre kvalitet samt større arbejdsglæde.
Se flere blogindlæg her.