Kommuner fortolker bygningsreglement forskelligt
Erhverv | Af LARS JOHANSEN, freelancejournalist |
Kravene fra brandmyndighederne opleves sjældent som værende ens på tværs af kommunegrænserne. Nye regler skal gøre processen letter, men effekten er ikke kommet endnu, selvom de nye regler har været ude i snart et halvt år.
Kan du ikke blive klog på kravene fra brandmyndighederne, når du skal bygge? Hvis du ikke kan, så er du langt fra den eneste.
Oplevelserne med brandmyndighederne i forbindelse med brandsikring af nybyggeri indenfor landbruget er langt fra den standardiseret oplevelse, som ideen bag ellers lægger op til. Byggefirmaerne oplever her mærkbare forskelle på, hvordan de enkelte kommuner vælger at håndhæve disse krav.
- Selvom der nu er en fælles platform (bygogmiljoe.dk), som vi anvender i forbindelse med ansøgningen, er der forskel på, hvordan den enkelte kommune behandler sagen, fortæller Jesper Skibsted, tegnestueleder hos Gråkjær.
Det er ikke kun Gråkjær, der er en af landets store spillere, når det gælder opførelser af landbrugsbygninger, at man oplever dette. Historien er den samme hos Jejsing Trælasthandel & Bygningssnedkeri.
- Brandmyndighederne fortolker selv reglerne. På Fyn går det nemt, men i Sønderjylland har vi kæmpe udfordringer, fortæller ejer af Jejsing Trælasthandel & Bygningssnedkeri, Kurt Bucka.
Overblikket mangler endnu
Forløbene bliver næppe lettere ved, at lovgivningen for opførelsen af landbrugsbygningerne kan skifte mellem flere love, afhængig af hvad der konkret skal bygges. Som udgangspunkt er det bygningsreglementet, der skal tages udgangspunkt i, hvor hovedparten af landbrugsbygningerne opføres i brandklasse 1.
Her er det næppe de fleste, der har alt på plads, idet vi i skrivende stund har det andet nye reglement i brug i år. Den seneste udgave af bygningsreglementet udkom den 1. juli 2018 og afløste dermed forgængeren fra 1. januar 2018. Ideen med det nye bygningsreglement er, at en større del af opgaven med brandsikring flyttes ud til bygherren og en tilknyttet rådgiver.
- Det er bygherren selv, der har ansvaret for, at det er korrekt. Fremtiden bliver, at byggemyndigheden ikke er med i det, men at bygherren selv står for det. Før skulle bygherren og byggemyndigheden finde ud af det i fællesskab, så det er helt klart, at der har været forskellige fortolkninger, siger Helene Roest, beredskabsinspektør, Brand & Redning Sønderjylland.
Disse opgaver kan dog endnu være svære at opfylde til perfektion, idet vejledningen for hvordan brandklasserne højere end klasse 1 skal imødekommes, endnu ikke er på plads for landbrugsbyggeri. Det forventes den at være i løbet af 2019.
Selvom det nye bygningsreglement skal skabe en lettere og mere ensrettet sagsbehandling, er dette endnu ikke tilfældet, da der endnu ikke er linjer for, hvordan ikke-nedskrevne regler skal fortolkes. Disse fortolkes dermed stadig ud fra kommunernes egne vurderinger.
Bygningens formål ændrer rammerne
Bygningsreglementet eller beredskabsloven, that is the question? Listen over variable faktorer, der kan spille ind i forhold til, hvilke regler der skal bruges, er lang.
- Reglerne tager hensyn til, om man bygger tæt på et skel, placeringen af bygningen og hvad man putter ind i den, fortæller Helene Roest.
Vurderes det, at der er tale om, at der skal træffes foranstaltninger i forhold til at forebygge eller formindske brandfare, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, så er det beredskabsloven, der kommer i spil. Indenfor landbrugsbygninger kommer dette tit ved at ske, når det gælder opførelser af halmlader.
Netop halmladerne har været et af de områder, hvor byggefirmaerne har oplevet udfordringer i forhold til kravene fra brandmyndighederne ud fra beredskabsloven.
- Brandmyndigheden må ikke vælge løsninger, rådgivere eller bygherre. Problemet er, når vi ikke er enige i de løsninger, som ikke står i bogen, fortæller Helene Roest, der dermed skærer problematikken ind til sagens kerne.
En ensrettet håndtering af reglerne ud fra beredskabsloven bliver ikke lettere for brandmyndighederne ved, at kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner skal godkende oprettelser, væsentlige ombygninger, udvidelser eller forandringer i driften af virksomheder ud fra de i beredskabsloven fastsatte regler fra Forsvarsministeriet. Eller ganske kort: de enkelte kommunalbestyrelser kan sætte individuelle retningslinjer.
Tidlig dialog hjælper
Rettidig omhu, lød den gamle læresætning fra Mærsk Mc-Kinney Møller. Ordene har ikke mistet sin vigtighed og er også noget, som man hos Gråkjær forsøger at leve efter, når det gælder kontakten med brandmyndighederne.
- Inden vi sender en sag ind, tager vi en vurdering af kompleksiteten af byggeriet, og hvis det vurderes, at der er noget, der kan volde problemer i forhold til sagsbehandlingen, tager vi en forhåndsdialog med myndigheden, så vi kan undgå situationer der kan forlænge sagsbehandlingstiden, fortæller Jesper Skibsted.
Tidligere havde man hos Gråkjær endda ansat en specialist i netop brandsikring, men er i dag nødsaget til at købe sig til den viden eksternt.
Det er dog ikke altid, at dialogen hjælper. En sag om valget af brandslanger kontra brandslukkere står stadig stærkt i hukommelsen hos Kurt Bucka.
- Det irriterer mig grusomt, at det skal være sådan. Jeg har forsøgt med dialog. Det er op til den enkelte, der fortolker kravene, siger Kurt Bucka.
I den pågældende sag endte det med, at Jejsing Trælasthandel & Bygningssnedkeri skulle opfylde kravene med brandslanger i stedet for brandslukkere, selvom ledende figurer hos den konkrete brandmyndighed havde indikeret, at brandslukkere ville opfylde kravene.
Skrappere krav og økonomiske hensyn
Ansvarets hvile på bygherrens skuldre kan få betydning for fremtidens opførelser af landbrugsbygninger, det vurderer Kurt Bucka. Frygten er her, at man vælger livrem og seler-metoden for at sikre sig godkendelserne, fremfor man via en dialog finder den billigste løsning, der kan opfylde kravene.
- Jeg tror, at man går længere op for at være sikker på, at man ikke falder igennem i stedet for at gå i dialog og se, hvor man kan spare penge, siger Kurt Bucka der tror, at det i sidste ende kommer til at koste landmændene ekstra.