Og vinderen af "Årets Skolebyggeri 2018" er...
Arkitektur | Af Thøger Raun |
Onsdag skal man fordele priserne i arkitektkonkurrencen Årets Skolebyggeri. Blandt de nominerede er Kalvebod Fælled Skole.
Når man onsdag afgør, hvem der vinder den prestigefulde pris "Årets Skolebyggeri 2018" er Kalvebod Fælled Skole blandt de nominerede.
Skolen, som er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter, er allerede rost til skyerne af anmelderne. Den stod færdig så sent som i april efter to års anstrengelser af entreprenøren MT Højgaard, og dagbladet Politikens arkitekturanmelder kaldte skolen for "ren rumpoesi, der? fletter den skønneste krans om fællesskabet og viser vejen til børnefrihed på Fælleden".
Arkitekterne har da også fokuseret på at understøtte skolens sociale vision og skabt en skole, hvor fællesskabet og et aktivt børneliv er indlejret, og hvor idrætshallen fungerer som skolens hjerte. Skolen skal sætte kroppen og legen fri er tanken.
- Til balkonundersiderne og atrierne, der har synlige betonsøjler kan man se idrætssalen fra alle etager, understreger arkitekt MAA Anita Lindholm Krak, som har været projekteringsleder på Kalvebod Fælled Skole.
Slagfaste materialer til skolens hjerte
Til skolens hjerte - idrætssalen - ledte arkitekterne efter en akustikløsning, som var slagfast og dermed kan modstå slag fra bolde, og som samtidig skulle spille æstetisk sammen med synlige installationer. Entreprenørerne valgte derfor ud fra arkitektens krav Rockfons VertiQ, som består af både loft- og vægabsorbenter:
- Vi har været rigtig glade for samarbejdet med Rockfon, som har rådgivet entreprenøren i deres forskellige løsninger, så vi akustisk kunne skabe både et godt arbejdsmiljø for lærerne og et godt indlæringsmiljø for børnene i alle slags faglokaler, siger Anita Lindholm Krak.
"Årets skolebyggeri 2018"-prisen uddeles på konferencen om byggeri af fremtidens skole og læringsrum i København 3. oktober.
Der er fem projekter i spil til prisen. Ud over Kalvebod Fælles Skole er det: Glødelampen (VUC Syd), Aabenraa, Nøvling Skole, Gistrup, Aalborg Kommune, Skovbakkeskolen, Odder samt Læringsmiljøet på Det Kgl. Bibliotek, Aarhus.