De Linde bygger Axel Towers 2.0 vest for Storebælt
Arkitektur | Af Thøger Raun |
IT-virksomheden Systematic skal bo i et 60 meter højt kontorhus med facader af kobber i prisklassen "mindre trecifret million-beløb".
Entreprenørvirksomheden Base Erhverv går nu i gang med at opføre et 60 meter højt, meget markant kontorhus for Byggeselskabet Olav de Linde, der har indgået lejeaftale med den internationale, danskejede IT-virksomhed Systematic A/S med hovedkontor i Aarhus. Virksomheden, der er grundlagt i 1985, har kontorer på begge sider af Søren Frichsvej, og med det nye kontorhøjhus bliver aktiviteterne samlet ét sted.
Klaus Rønslev, der er direktør i Base Erhverv siger:
Når kontorhuset derfor om 28 måneder står færdigt, har det et meget synligt, flot tårn af kobber.
Klaus Rønslev, direktør i Base Erhverv
- Kontorhuset bliver på 7350 kvadratmeter og i 15 etager. Det støbes på stedet, og bliver altså et såkaldt insitu-støbt kontorhus. Det er lidt utraditionelt, da man normalt benytter betonelementer, men absolut en spændende opgave. Det nye 60 meter høje kontorhus bliver også utraditionelt på en anden måde. Facaden beklædes med kobberplader. Når kontorhuset derfor om 28 måneder står færdigt, har det et meget synligt, flot tårn af kobberet meget synligt og markant kontorhus, som aarhusianerne kan være stolt af.
Den helt konkrete pris for byggeriet, vil entreprenøren afsløre, men giver et bud med lidt elastik i. Et trecifret millionbeløb - i den lave ende.
Størte projekt i Base's historie
Projektet er en partnering-aftale, altså en samarbejdsaftale i stedet for en entrepriseaftale og med samarbejde som kodeord. Det nye kontorhus opføres på samme grund, som Systematic har til huse i dag, og den bestående kontorbygning og det nye projekt kommer til at hænge sammen. Der er 100 procent åben økonomi i projektet, som er det økonomisk største i Base Erhvervs historie.
Byggeselskab Olav de Linde har tidligere samarbejdet med Dansk Boligbyg om ungdomsboliger på Katrinebjerg i Aarhus. Dansk Boligbyg og Base Erhverv er søsterselskaber, og da Olav de Linde spurgte Dansk Boligbyg, om virksomheden også kunne opføre kontorhuset, var svaret nej med henvisning til søsterselskabet.
Direktør Klaus Rønslev, Base Erhverv siger:
- Da vi blev spurgt, var projektet på skitseniveau, så det var de forudsætninger vi havde at regne på i konkurrence med andre entreprenørfirmaer. Til sidst var der kun os tilbage, og et år efter at vi begyndte samarbejdet skrev vi kontrakt. Udbuddet var i juni 2017, og vi skrev kontrakt den sidste dag i uge 27 i år, lige før jeg tog på sommerferie. Absolut et spændende, markant og anderledes flot kontorhøjhus, som vi glæder os til at bygge.