Norskejede Norconsult har fokuseret på udvikling af organisationen, og derfor har de nu købt rådgivervirksomheden Kaai – Kærsgaard & Andersen A/S. Det skriver Norconsult i en pressemeddelelse.
Med opkøbet er virksomheden nu oppe på cirka 200 rådgivere inden for byggeri og industri i Danmark.
– Vi arbejder i dag med opgaver indenfor såvel private som offentlige bygherrer, og vi vil gerne øge vores opmærksomhed på den almene sektor. Med opkøbet af KAAI får Norconsult ca. 50 nye medarbejdere som består af bygherrerådgivere, byggeledere, ingeniører, konstruktører og arkitekter og som netop har stor erfaring på det almene område. Det er en virksomhed der i lighed med Norconsult har en flad struktur og som lægger stor vægt på høj faglighed, selvstændighed og et positivt arbejdsmiljø. Jeg ser derfor Kaai som et perfekt match for begge virksomheder, siger Consults administrerende direktør Thomas Bolding Rasmussen.
Afstanden er gjort mindre
Ligesom Norconsult har Kaai også en bred tværfaglig struktur, og opkøbet er kun en positiv ting, siger Jens Kærsgaard, administrerende direktør og partner i Kaai.
– For os er det et naturligt skridt i den fortsatte udvikling at blive integreret i en virksomhed, som vi til fulde kan se os selv som en del af. Vi vil være i stand til at kunne levere bredere og endnu bedre ydelser til vores kunder i fremtiden og dermed også på denne måde styrke vores kunders udvikling. For vores medarbejdere vil det at være en del af Norconsult betyde, at de nu får mulighed for at samarbejde med nye kolleger og får en spændende arbejdsplads i rivende udvikling, siger Jens Kærsgaard.
Kaai fortsætter dog fra deres nuværende kontorer under navnet Norconsult – Kaai.