Byggeriet får gaver i ny finanslov
Politik | Af Mathias Hansen og Thøger Raun |
Regeringen har afsat en hel del skattekroner, som vil styrke byggebranchen i de kommende år.
Regeringen holder ikke igen med uddelingen af skattekroner trods flere advarsler fra såvel vismænd som andre økonomer.
Det står klart efter finansminister Kristian Jensen og minister for offentlig innovation Sofie Løhde løftede sløret for finanslovsforslaget 2019 på en pressekonference i ministeriet torsdag klokken 11.
Fokus er primært på sundhed, men også sikkerhed, miljø og kultur har fået plads på lovforslaget. Byggeriet er heller ikke blevet forfordelt. I særdeleshed åbner man en ramme på for regionale investeringer på sundhedsområdet på i alt 7¼ milliarder kroner. Det skal sikre finansiering til, at byggerierne af de nye supersygehuse kan realiseres efter planerne, lyder det i teksten. Og er potentielt et solidt bidrag til omsætning i branchen.
Skoler og rekruttering
Der er også afsat penge til uddannelse. Landets erhvervsuddannelser skal dele 600 millioner kroner med universiteterne, hvis det står til regeringen. Efter hvilken fordelingsnøgle viser finansloven ikke, og midlerne er en tilbageførsel af omprioriteringsbidraget, der har påført alle uddannelsesinstitutioner en besparelse på to procent af budgettet årligt.
Der er desuden indlagt et længere afsnit, hvor regeringen italesætter udfordringerne med rekrutteringer. Hvad man her vælger at bruge af penge er ikke afsat, men hensigten er klar. Man vil sikre, at der er arbejdskraft nok til de virksomheder, som oplever flaskehalsproblemer.
Fire milliarder til de små og mellemstore
Der er dog også punkter, hvor der er meget konkrete beløb. Et af dem af er at styrke SMV'ers og øvrige virksomheders konkurrenceevne ved at reducere deres byrder og øvrige omkostninger. Det kommer blandt andet ved at afvikle administrationsgebyret for erhvervsaffaldshåndtering. Indsatsen understøtter regeringens målsætning om at reducere byrderne for erhvervslivet, som har et sammenlagt prisskilt på 4 milliarder kroner i 2020.
Fra by til land
Der kommer også mere aktivitet i det grønne som følge af finansloven.
Denne gang som følge af en omprioritering. Puljen til byfornyelse bliver nedlagt og i stedet oprettes en såkaldt landsbypulje, hvor der bliver sat penge af til at nedrive og istandsætte dårligt vedligeholdte boliger i de små byer. 248 millioner kroner er der i den fordelt på 68 millioner kroner i 2019, 85 millioner kroner i 2020 og 2021 og endelig hele 95 millioner kroner i 2022.
Pas på Skat
Det er dog ikke al fornøjelse. Et sted at være opmærksom, hvis man hører til i gruppen af erhvervsdrivende er en ønsket forhøjelse af renten ved opkrævning af restskat for selskaber.
Regeringen vil forhøje rentesatsen med et fast tillæg på 2 procent, der skal tilskynde virksomhederne til at sikre en rettidig og korrekt betaling af selskabsskat.
Hvorvidt det holder, når det kommer til forhandlingerne med de andre partier udenfor regeringen er ikke til at sige. Men der er mere at kæmpe om. Der er afsat en reserve til forhandlingerne på 1,35 milliarder kroner årligt i perioden 2019-2022. Reserven disponeres sammen med aftaleparterne bag finansloven for 2019.