Ledige pladser på 17 videregående byggeuddannelser
Erhverv | Af Kim Krasuld |
Ifølge Dansk Byggeri, er der på 17 studier inden for byggeriet stadig plads til studerende. Og der er hårdt brug for unge, der går den vej.
I år er der mere rift om de videregående uddannelser inden for byggeriet. Opgørelsen viser, at flere unge er blevet optaget. Antallet af uddannelser med ledige studiepladser i byggeriet er faldet fra 28 sidste år til 17 i år. Det glæder Dansk Byggeri.
- Det er positivt, at flere unge vælger en videreuddannelse i byggeriet, for der er brug for dem i fremtiden. Digitalisering og den øget brug af teknologi er med til at skabe nye og mere komplekse byggerier, som stiller krav til de ansattes uddannelsesmæssige baggrund. Derfor er der ingen tvivl om, at byggeriet har brug for flere unge, dygtige ingeniører, byggekoordinatorer og konstruktører, siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl.
Digitalisering og den øget brug af teknologi er med til at skabe nye og mere komplekse byggerier, som stiller krav til de ansattes uddannelsesmæssige baggrund.
Underdirektør Louise Pihl
Dansk Byggeri
Stadig ledige studiepladser af finde
Man kan søge om optagelse på en af de ledige pladser. Eneste krav er, at ansøgerne opfylder adgangskravene til den uddannelse, de søger ind på. Og så er det nødvendigt at søge hurtigt, inden en anden snupper pladsen.
Særligt på de jyske universiteter er der fortsat mange muligheder at vælge imellem, og underdirektør i Dansk Byggeri Louise Pihl opfordrer de unge, som ikke er kommet ind på en uddannelse, til at søge de ledige studiepladser i byggeriet.
- Mange forbinder formentlig stadig bygge- og anlægsbranchen med faglærte medarbejdere. Og vi har i mange år hørt om manglen på faglærte og opfordret de unge til at se den vej. Men det vil også have store konsekvenser for virksomhederne, hvis de ikke kan skaffe de ingeniører og byggeledere, som de får mere og mere behov for. Derfor er mit råd til de unge være: Prøv det. Også selv om det måske ikke stod øverst på ønskesedlen i første omgang, siger Louise Pihl.