Kold marts trak beskæftigelsen ned
Byggeri | Af Anders Melchiorsen |
Opgørelsen for beskæftigelse i marts er offentliggjort, og i byggeriet blev det til fald sammenlignet med februar.
Marts måned blev ikke den store beskæftigelses-fest. På landsplan var stigningen beskeden, og i byggeriet faldt antallet af ansatte lønmodtagere en smule fra februar til marts. Det skriver Dansk Byggeri i en pressemeddelelse. Organisationen bevarer dog optimismen, men efterlyser politiske reformer.
En beskeden fremgang på 600 personer i arbejde i marts. Sådan så det ud på landsplan, viser Danmarks Statistiks seneste tal for lønmodtagerbeskæftigelsen. Samlet set havde 2.733.500 job som lønmodtagere i marts.
Selv om der kun blev skabt ganske få nye job, blev beskæftigelsesrekorden slået endnu engang.
Bo Sandberg - cheføkonom i Dansk Byggeri
- Selv om der kun blev skabt ganske få nye job, blev beskæftigelsesrekorden slået endnu engang. Aldrig i danmarkshistorien har der været flere lønmodtagere i arbejde. Den gode nyhed i dansk økonomi er, at arbejdsstyrken i disse år heldigvis stiger nogenlunde ligeså meget som beskæftigelsen. Det gør opsvinget mere langtidsholdbart, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.
Første fald i tre år
I bygge- og anlægsbranchen faldt beskæftigelsen i marts for første gang i tre år, men det skyldes primært den usædvanligt kolde og vinterlige forårsmåned.
- På byggeområdet er det især nybyggeri af boliger, der trækker opad. Og man skal ikke gå i panik over en enkelt måned, hvor beskæftigelsen i byggeriet på grund af vintervejret faldt med 250 personer. Udviklingen går stadig den rigtige vej, siger Bo Sandberg.
Han gør dog opmærksom på, at de nye tal trods alt vidner om, at de allerkraftigste vækstrater er bag os.
- Byggekranerne vokser ikke ind i himlen, og det er nok også meget sundt, siger Dansk Byggeris cheføkonom.
Tid til reformer
Med baggrund i den rekordhøje beskæftigelse efterlyser Dansk Byggeri reformer.
- Det er i den nuværende højkonjunktur, at man burde skrue op for reformdagsordenen. Det er nemlig nu, der er job at få for nogle af de udsatte og marginaliserede grupper, som gerne skulle have fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor burde Folketinget se på reglerne for efterløn og tilbagetrækning. Men her må man nok stilfærdigt konstatere, at det politiske råderum ikke matcher det økonomiske, siger Bo Sandberg.
Indtil nu er presset blevet opvejet af, at der er kommet flere og flere ud på arbejdsmarkedet.
- Det åbner for at flytte mange fra passiv til aktiv forsørgelse, og indtil videre har vi heller ikke set noget voldsomt lønpres. En medvirkende forklaring, er den livsvigtige adgang til udenlandske medarbejdere. Der er plads til og brug for alt, hvad vi kan få af både danske og udenlandske lønmodtagere. Det er et både-og, ikke et enten-eller, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.